Når en ægtefælle dør kan modstandskraften være ujævn

To  forskere har undersøgt hvordan efterladte kommer sig efter en ægtefælles død. De har set dels på:

  • den samlede livskvalitet,

men også mere deltaljeret på hvordan personerne fungerede mht.

  • positive følelser,
  • negative følelser,
  • alment helbred samt
  • fysisk funktion.

Inden for hvert områder kunne de identificere tre grupper:

  • de modstandsdygtige,
  • dem der kom sig efter nogen tid, og
  • dem som vedvarende klarede sig dårligt.

Hovedresultatet er, at modstandskraft ikke kan ses som ét uni-dimensionelt begreb, men bør forstås multi-dimensionelt og nuanceret. Forskellige svagheder kan vise sig, når man kommer ned i detaljerne, som ikke kan ses ved første øjekast.

Selv om 66 % havde en høj tilfredshed med livet i almindelighed, så var kun 8 % modstandsdygtige på alle fem funktionsområder, hvilket vil sige at 92 % viste nedsat funktion på et eller flere områder. 20 % lå vedvarende dårligt på alle fem områder.

Det kan tage to til tre år eller endnu længere tid for nogle at komme over et dødsfald og vende tilbage til det samme funktionsniveau som før tabet.

Forløb inden for fem funktionsområder

Forfatterne beskriver tre faktorer, der påvirkede den samlede modstandskraft:

  1. Pålidelig støtte – at have nogen at betro sig til eller læne sig op ad i tider med problemer, og at kunne få hjælp fra andre mennesker, når det er nødvendigt.
  2. Sociale bånd – om fysisk helbred eller følelsesmæssige problemer forstyrrede sociale aktiviteter, som at besøge venner og slægtninge og deltage socialt med naboer eller grupper.
  3. Daglig funktion – problemer med normale aktiviteter på grund af følelsesmæssige vanskeligheder som depression eller angst.

Det som forskerne fandt hjalp de fleste, var at forblive socialt tilknyttet og engageret i de sædvanlige aktiviteter i hverdagen og at vide, hvor de kunne henvende sig for at få hjælp og trøst og modtage støtte, når de havde brug for det.

Originalartikel