Nyt om Woodcock-Johnson testsystemet

Woodcock-Johnson testsystemet for kognitive evner er verdenskendt, og er et af de bedste og nok det mest omfattende, der findes. Det bygger på moderne faktoranalytisk teori (CHC-teorien) og beskriver det fulde hierarki af menneskelige evner, sådan som de kan måles i store populationer. Således måles både den overordnede almene evnefaktor (g-faktoren) og de 8 – 10 underliggende brede evnedomæner, som f.eks. sproglig forståelse og almenviden, fluid ræsonnering, visuel forarbejdning, korttidshukommelse/arbejdshukommelse, langtidsgenkaldelse, kognitiv forarbejdningshastighed og auditiv forarbejdning, m.fl. Systemet er normeret i USA for mennesker fra 2 til 80 år.

Den fjerde udvidede og opdaterede version af testsystemet (WJ IV) kom i fjor. I min psykologprasis har den forrige version (WJ III) været brugt ved kliniske neuropsykologiske undersøgelser igennem årene som supplement til dansk-normerede testsystemer som WAIS III og WAIS IV. I den forskning, jeg har deltaget i på Færøerne om de negative evnemæssige følger af kviksølvforurenet havføde, indgik også delprøver fra WJ III i det samlede testbatteri ved undersøgelsen af en fødselskohorte på over 800 22-årige i årene 2008 – 2009. En ny artikel om disse resultater er på trapperne og udkommer snart i tidsskriftet Cortex.

Nu forlyder det, at fonden bag Woodcock-Johnson testsystemet, the Woodcock-Muñoz Foundation, overgår til et nyt Woodcock Institute for the Advancement of Neurocognitive Research and Applied Practice ved Texas Woman’s University (TWU) sammen med en stor donation på 10 millioner dollars til universitetet. Fremtidige licensafgifter for brug af testsystemet vil også tilfalde TWU. Parterne forventer herefter øget aktivitet både i klinisk praksis, i undervisning og i international forskning. Man må ønske dem held og lykke.

Læs nyheden og se en video

Det er en skam, at WJ testsystemet ikke i sin helhed er oversat til de skandinaviske sprog og er normeret i vort sprogområde. Hvis man bruger WJ systemet, må man forlade sig på de amerikanske normer. Det indebærer en vis risiko for skævhed (bias) i vurderingen i en dansk sammenhæng. Dog kan et velnormeret testsystem fra et andet industrialiseret land sommetider være at foretrække for tests med en svag national normering (f.eks. for få mennesker og svag repræsentativitet) eller enkelttests helt uden nogen normering.