Seneste indlæg

27/09/2016

Når en ægtefælle dør kan modstandskraften være ujævn

To  forskere har undersøgt hvordan efterladte kommer sig efter en ægtefælles død. De har set dels på:

  • den samlede livskvalitet,

men også mere deltaljeret på hvordan personerne fungerede mht.

  • positive følelser,
  • negative følelser,
  • alment helbred samt
  • fysisk funktion.

Inden for hvert områder kunne de identificere tre grupper:

  • de modstandsdygtige,
  • dem der kom sig efter nogen tid, og
  • dem som vedvarende klarede sig dårligt.

Hovedresultatet er, at modstandskraft ikke kan ses som ét uni-dimensionelt begreb, men bør forstås multi-dimensionelt og nuanceret. Forskellige svagheder kan vise sig, når man kommer ned i detaljerne, som ikke kan ses ved første øjekast.

Selv om 66 % havde en høj tilfredshed med livet i almindelighed, så var kun 8 % modstandsdygtige på alle fem funktionsområder, hvilket vil sige at 92 % viste nedsat funktion på et eller flere områder. 20 % lå vedvarende dårligt på alle fem områder.

Det kan tage to til tre år eller endnu længere tid for nogle at komme over et dødsfald og vende tilbage til det samme funktionsniveau som før tabet.

Forløb inden for fem funktionsområder

Forfatterne beskriver tre faktorer, der påvirkede den samlede modstandskraft:

  1. Pålidelig støtte – at have nogen at betro sig til eller læne sig op ad i tider med problemer, og at kunne få hjælp fra andre mennesker, når det er nødvendigt.
  2. Sociale bånd – om fysisk helbred eller følelsesmæssige problemer forstyrrede sociale aktiviteter, som at besøge venner og slægtninge og deltage socialt med naboer eller grupper.
  3. Daglig funktion – problemer med normale aktiviteter på grund af følelsesmæssige vanskeligheder som depression eller angst.

Det som forskerne fandt hjalp de fleste, var at forblive socialt tilknyttet og engageret i de sædvanlige aktiviteter i hverdagen og at vide, hvor de kunne henvende sig for at få hjælp og trøst og modtage støtte, når de havde brug for det.

Originalartikel

Findes “Emotionel Intelligens?”

Professor Jordan B Peterson mener nej!

Den såkaldte ‘EQ’ kan forklares ud fra allerede kendte og velbeskrevne begreber så som dimensionerne i fem-faktor-teorien samt almen begavelse (dvs. intelligens målt som IQ).

04/05/2016

Vil du vide mere om begrebet: Intelligens?

Den almindelige befolkning, men også mange fagfolk (og beklageligvis mange psykologer inklusive) samt politikere, som skal tage afgørelser af vidtrækkende samfundsmæssig betydning, har ofte en forbavsende ringe viden om et af psykologiens allervigtigste begreber, nemlig fænomenet ‘intelligens’. Dette til trods for, at emnet har været studeret i over hundrede år, og muligvis er det bedst validerede begreb i psykologien overhovedet. Det har stor betydning for individets muligheder for at lykkes i uddannelse og i erhverv, men også i mange af livets andre sammenhænge.

Nu er der imidlertid én undskyldning mindre for at leve i fortsat vankundighed – en ny og letlæst bog om emnet er udkommet (på engelsk) af den unge Stuart Ritchie: Intelligence: All that Matters.

Et interview med forfatteren kan også høres her.

På vej mod en ny medicin for depression?

Man har længe vidst, at bedøvelsesmidlet Ketamin kan få depressioner til at lette inden for få timer. Men hvordan? Nu er man måske på sporet af et stof, en metabolit af Ketamin, med en antidepressiv effekt, men uden den bedøvende og afhængighedsskabende virkning, som ellers har forhindret midlets udbredelse i psykiatrisk behandling. Se beskrivelse af artiklen.

20/07/2015

Mere om skadelige proteiner efter hovedtraumer

Der er virkelig grund til at passe godt på sit hoved. Skadelige proteiner, som udløses efter hovedtraumer kan på længere sigt medføre kronisk traumatrisk encefalopati og Alzheimers sygdom. Forskere har imidlertid også fundet et antistof, som kan neutralisere et skadeligt protein, foreløbigt kun i dyreforsøg, men de har planer om at tage videre skridt til forsøg med mennesker.

Se beskrivelse af artiklen her.

Psykogene forstyrrelser i neurologien

Psykogene forstyrrelser er slet ikke ualmindelige i neurologien. Forfatteren her taler for, at den psykogene diagnose bør leveres tydeligt og klart og uden komplicerede eller tågede omsvøb, som blot vil kunne forholde patenten muligheden for at søge psykiatrisk eller psykologisk hjælp.

Originalartikel

Test sporer blod-hjerne barriere patologi hos fodboldspillere

Der er al grund til at passe godt på sit hoved. Selv mindre hovedtraumer kan, akkumuleret over tid, have skadevirkninger. Gentagne hjernerystelser og nærhjernerystelser hos sportsfolk (i casu amerikansk fodbold) har i en undersøgelse vist sig at forårsage vaskulære forandringer (blod-hjerne barriere forstyrrelser), hvor proteiner lækker fra blodkarrene. Dette kan potentielt være medvirkende til neurodegeneration.

Forfatterne anbefaler yderligere forskning af fænomenet. Dette kan blive endnu en ledetråd til at forstå, hvordan selv lette hovedtraumer nogle gange kan forårsage neuropsykologiske symptomer.

Presseomtale

Originalartiklen

General intelligence – is it also emotional?

We are used to think about cognition and emotion as separate domains of human functioning. Efficiency in cognitive processes we call ‘intelligence’, and competence in emotional functioning we call … well, some have daringly called it ’emotional intelligence’. Perhaps the proponents of this new construct by this designation have borrowed some unfair credibility to their invention, while they simultaneously (and contradictorily) were also contesting the high status of the concept of general intelligence. This is all to remind us, of course, that it takes more than good intellectual abilities to do well in life as a whole. And nobody was actually ever contesting that.

In the popular perception cognition and emotion are often seen as opposites – the iconic images of the distracted professor or the slightly autistic nerd as emotionally inept and socially helpless characters, for example.

In psychology it has been commonly held, that while intellectual abilities all correlate positively with each other, thereby justifying the construct of general intelligence, they do not correlate well or consistently with traits or dimensions of personality. Therefore personality, and whatever it relates to, belonged to a separate realm.

Now this may be changing. In a paper from last year the authors concluded that a measure of emotional intelligence (EI) fits well into standard statistical models of the structure of intelligence. EI comprises a second stratum broad ability factor together with other well known second stratum broad ability factors in a hierarchical model with the usual general ability factor, Spearmann’s g,  at the apex (the Cattell-Horn-Carroll, CHC, theory).

Emotional Intelligence Model Light Green

Gf Gc Gq Gv Glr EI
g 1.00 .90 .78 .83 .72 .80

Figure and data excerpt from the autors’ model 7. Table (rewritten) shows standardized loadings of second stratum factors on g.

g = general intelligence; EI = emotional intelligence; Gf = fluid intelligence; Gc = crystallized intelligence; Gq = quantitative reasoning; Gv = visual processing; Glr = broad retrieval ability.

Note that the standardized loading of EI on g (.80) is in the same order of magnitude as those of the usual broad intellectual ability factors.

The authors conclude:

“The current study is the most comprehensive examination to date of the placement of EI within an existing framework of intelligence and shows fairly conclusively that tasks involving the processing of emotional information can constitute a separate and distinct group factor of intelligence. CHC theory can be adapted to include EI within its boundaries. We argue that the current inclusion is an important step forward in charting the sphere of human cognitive abilities.”

What probably increases the validity of the authors’ EI-measure above other self-report measures is that they used items that can be scored as either right or wrong.

The authors have managed to unify, into a common model, two areas, largely seen as distinct until now. It will be interesting to see further work in this field.

The great take home message seems to be, if you have a high general intelligence, you are likely to have a high emotional ditto as well. The generality of g has thereby been greatly extended. g is good. Now it’s probably even better!

Reference:

MacCann, Carolyn, et al. “Emotional Intelligence Is a Second-Stratum Factor of Intelligence: Evidence From Hierarchical and Bifactor Models.” Emotion 14.2 (2014): 358-74.

Uploaded article

Video: Dr Carolyn MacCann – Emotional Intelligence: what is it?