Neuropsykologisk undersøgelse og intelligenstest af børn
Neuropsykologisk undersøgelse
En neuropsykologisk undersøgelse eller en intelligenstest kan fås hurtigt og uden ventetid.
Førskolebørn kan få brug for en neuropsykologisk undersøgelse for at identificere eventuelle vanskeligheder i udviklingen af f.eks. sprog, indlæring og opmærksomhed, og for at gøre barnet bedre rustet til den kommende skolegang.
Børn i skolealderen kan få brug for en neuropsykologisk undersøgelse som led i en samlet udredning for vanskeligheder i skolen. En neuropsykologisk undersøgelse kan være en forudsætning for at komme videre i udredningen i andre offentlige systemer.
En neuropsykologisk undersøgelse af børn udføres med en række test for at undersøge barnets styrker, svagheder og en samlet intelligens. En række specifikke evneprøver og færdighedsprøver kan blive anvendt, når barnet har specielle individuelle behov.
NEUROPSYKOLOGISK UNDERSØGELSE OG INTELLIGENSTEST AF BØRN OG VOKSNE
En neuropsykologisk undersøgelse eller en intelligenstest kan fås hurtigt og uden ventetid.
Børn
Førskolebørn kan få brug for en neuropsykologisk undersøgelse for at identificere eventuelle vanskeligheder i udviklingen af f.eks. sprog, indlæring og opmærksomhed, og for at gøre barnet bedre rustet til den kommende skolegang eller at vurdere barnets skolemodenhed.
Børn i skolealderen kan få brug for en neuropsykologisk undersøgelse som led i en samlet udredning for faglige vanskeligheder i skolen eller som led i en neurologisk eller psykiatrisk udredning. En neuropsykologisk undersøgelse kan være en forudsætning for at komme videre i udredningen i andre offentlige systemer.
En neuropsykologisk undersøgelse af børn udføres med en række test for at undersøge barnets styrker, svagheder og en samlet intelligens. En række specifikke evneprøver og færdighedsprøver kan blive anvendt, når barnet har specielle individuelle behov.
Voksne
En neuropsykologisk undersøgelse udføres ofte af voksne for at finde stærke og svage sider i forbindelse med en genoptræning eller revalidering, i en pensionssag eller en erstatningssag. Evneprøver kan også tages i forbindelse med personaleudvælgelse til bestemte stillinger. Nogle mennesker ønsker også en evnemæssig vurdering som et led i en personlig selverkendelse, da evneniveauet har stor betydning for ens muligheder for succes i mange af livets områder, bl.a. i uddannelse og erhverv.
Hvad omfatter en neuropsykologisk undersøgelse
Udviklingsforstyrrelser, hjerneskader og kognitive udfald
Udviklingsforstyrrelser kan være arveligt betingede og komme til at præge hele ens ivsforløb. Hjerneskader kan komme tidligt, f.eks. i forsterlivet, eller på ethvert tidspunkt senere i livet. Årsagerne kan være mange, f.eks. forhøjet tryk inde i kraniet, forgiftninger, iltmangel, blødninger, blodpropper, hjerneinfektioner eller slag mod hovedet.
Tidlige skader, og skader som rammer større områder i hjernen, kan have udbredte skadevirkninger på de kognitive funktioner, mens afgrænsede vævsskader, som opstår i voksenlivet, når hjernen er færdigudviklet og funktionelt specialiseret, oftest medfører mere specifikke kognitive udfald.
Almene symptomer
Visse symptomer optræder næsten altid i en eller anden grad, uanset hjerneskadens art eller omfang. Der vil ofte være vanskeligheder med opmærksomhed og koncentration, indlæring og hukommelse samt hurtigt indsættende træthed. Hvis evnen til at holde sig vågen, aktiv og energisk er ramt, kan det i anden række svække alle andre mentale funktioner.
Specifike symptomer
Listen af specifikke symptomer er lang og kan ikke beskrives udtømmende. Der kan være problemer med at forstå det talte sprog eller at udtrykke sig sprogligt samt til at læse og skrive. Besvær med at finde vej og at orientere sig rumligt, eller at forstå mønstre, figurer og mekaniske indretninger, er andre eksempler. Det mentale tempo kan være nedsat. Evnen til at danne planer og at udføre planmæssige handlinger effektivt, vedholdende og fejlfrit kan være ramt. Andre konkrete eksempler er evnen til at genkende ansigter, skelne former, farver eller lyde og at udføre simple handlinger. Sansemæssige og motoriske funktioner kan være specifikt påvirkede.
Emotionelle og sociale symptomer
Evnen til at holde sig følelsesmæssigt stabil kan være svækket, så man hurtigere bliver irriteret eller måske får lettere til tårer. Man kan hurtigt føler sig belastet og overvældet af almindelige daglige krav og af situationer, hvor man føler sig overstimuleret, som ved selskaber med skiftende samtaler eller i supermarkeder med alt for mange indtryk, som man ikke længere kan lukke af for og abstrahere fra. Motivation, initiativ og igangsætning er andre sårbare funktioner, som kan medføre passivitet og stilstand.
Evnen til at opfatte og forstå sociale signaler, og til at regulere sin adfærd efter skrevne eller uskrevne regler, kan være ramt, så man lettere risikerer at komme på tværs i sociale samspil med andre. Omgivelserne kan opleve, at man har ændret personlighed.